HELENE

Ésta mi hija tan latinonórdica

que encementa mis heridas

y me alimenta con arcoírises

llegó a mi vida un octubre celeste

como los volantines de mi barrio

y como celestes son sus ojos.

En ocaciones festejeras

me invita a cenar con ángeles

que beben vino de la luna

y nobles oryctolágus cunículus

que le mordisquéan pedacitos al sol.

Ésta mujer es de mi alma y carne

y solidarizar es su tarea preferida

me amenaza con irse al África

para sanar a fieras ultrajadas

por las tareas de la bestia humana.

Yo me la tomo muy en serio

y le ofrezco pagarle el return ticket

pero ella me mira con celeste ironía

y se va a colgar la ropa lavada

tarareándo una apolillada melodía

de The Beatles, she's leaving home
by by.

   

           HELENE

                                       

                                        Denne min datter så nordisklatiner
                                        som heler mine sår med hendes smil

                                       og mader mig med regnbuer
                                       kom ind i mit liv
                                       en bladefylt oktober,

blandt mine kvarters drager
og hendes lyseblå ojne.
Ved festelige lejligheder
inviterer hun mig til at spise
sammen med engle der drikker månevin
og med tavse oryctolagus cuniculus
der spiser småbidder af selve solen.
Denne kvinde er lavet af ædlesten
og af sammen stof som min sjæl
og hendes foretrukne syssel
er at redde andre fortabte væsner.
Nu betro hun til mig
med at tage til den blødende Afrika
for at rede dyr der lider af forfølgelse
og som bliver krænket af menneskemonstrer.
Jeg tage det meget alvorligt,
holder op med at synge
og tilbyder at betale hendes retur billet.
Men hun ser på mig med smilende ironi
og går ud for at hænge sin mors vasketøj
mens hun nynner et par forstøvet trakter
fra The Beatles, "She's leaving home
Bye bye..."